Bare det var mig

Lørdag den 17. april kl. 14.00
Bare det var mig

Preben Uglebjerg-forestilling i Revymuseet

Hvem husker ikke ”Gyngerne og karrusellen” fra Tivoli Varietéen i 1967 med Preben Uglebjerg? En dansk entertainer af internationalt format. Det beviste han samme år, da han som konferencier til Københavns 800 års jubilæum pludselig skulle fylde tomrummet ud, da det store festfyrværkeri ikke virkede. I årene inden havde han haft en alsidig karriere på scenen, både i lystspillet og i musicalrepertoiret. Han havde gjort sig som refrænsanger med numre som ”Pigen fra Fyn”, ”Penge” og ”Bare det var mig”, der også er titlen på forestillingen om Preben Uglebjergs liv, som Miller Produktion har lavet med Kasper D. Gattrup i hovedrollen. Det er en rejse igennem den folkekære skuespillers liv og karriere, der stoppede brat, da han omkom i et biluheld i maj 1968, kun 37 år gammel. Det er et kærligt og humørfyldt, men også sandfærdigt og respektfuldt portræt af kunstneren og privatpersonen Preben Uglebjerg.

Dette indlæg blev udgivet i Revy. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.