En pige med pep!

Spilledage:
Tirsdag d. 30. nov.-fredag den 3. dec. Kl. 19.30
Lørdag den 4. dec.-søndag den 5. dec. Kl. 14.00
Tirsdag den 7. dec.-fredag den 10. dec. Kl. 19.30
Lørdag den 11. dec. – søndag den 12. dec. Kl. 14.00

Marguerite – en pige med pep! er en forestilling om kunstneren, skuespilleren og mennesket Marguerite Viby. Hvem var hun, hvad drev hende? Denne spinkle, energiske, lille handlekraftige kvinde med det friske glimt i øjet? Den helt særlige tone i stemmen, fraseringen, det uoverlagte, vanviddet, timingen, humoren. Og dertil sødmen og det jordbunde, som gav hendes publikum en følelse af at være i familie med ”hele Danmarks Marguerite”. Det er Marguerite Viby – og så alt det, man opdager og overraskes over, når man dykker ned i hendes historie. Paradokserne, ensomheden og usikkerheden. Det komplekse, skrøbelige menneske, i den lille, veltrænede krop.

Viby debuterer i tid, hvor divaer bliver skabt over en nat, hvor publikums hyldest skal matche et velplejet image, på scenen såvel som privat. Det er en tid, hvor moralbegreber diskuteres og den offentlige mening er ubarmhjertig. Her starter Marguerite som dansemus og ender sin karriere som elsket og respekteret karakterskuespiller – en kunstner uden uddannelse men med en evne til at suge til sig og skabe sit eget kunstneriske udtryk som adskiller sig fra tidens gængse udtryk med sin lethed, hurtighed og skarphed. Det er det udtryk som rammer én med så stor kraft i sin originalitet, når man dykker ned i hendes mange præstationer.

Forestillingen skabes i spændet mellem rummets museale karakter og Marguerite Vibys modernitet, der ophæver kløften mellem fortid og nutid. En række musikalske og dramatiske punktnedslag i Marguerite Vibys liv kædes sammen i en dialog imellem Viby og skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum, der tolker Marguerite Viby’s vidt favnende materiale. Et moderne og nuanceret portræt af ”en pige med pep!” Forestillingen skrives af Jesper Malmose. Iscenesættes af Ulla Thordal-Christensen. Jan de Neergaard skaber en stemningsfuld og elegant scenografi til den lille scene. Og Peter Friis koreograferer. Ved klaveret sidder pianisten Henrik Baloo Andersen.

Forestillingen har repremiere tirsdag d. 30. november
Billetpris 125 kr.

 

Dette indlæg blev udgivet i Revy. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.